Om Coronatilbud.nu

…boghandler bringer spil og bøger ud til karantæneramte…frisør leverer shampoo og stylingprodukter hjem til folk.. der er mange gode eksempler på kreativitet.

Coronaen ruller ind over landet, og mindre erhvervsdrivende er truet af lukning. Mange virksomheder udviser en fantastisk kampgejst og kreativitet og finder på nye produkter og services for at holde gang i deres omsætning. Samtidig opstår der dagligt nye borgerinitiativer, der ønsker at hjælpe og støtte lokale handlende og servicevirksomheder i deres overlevelseskamp.

Sociale medier og facebook-grupper gør et stort arbejde for at sætte forbrugere og virksomheder i forbindelse med hinanden, og den indsats ønsker vi i Coronatilbud.nu at udvide og supplere. Vort mål er at samle et lokalområdes ”coronatilbud” på én, overskuelig platform – uanset om det er mad, varer eller services - så det bliver nemt for den lokale forbruger at købe sin takeaway eller sin vin lokalt... Og måske endda falde over et helt nyt lokalt tilbud, som man slet ikke havde tænkt over…

Coronatilbud.nu er IKKE en salgsplatform, der modtager bestillinger og betalinger. Siden er tænkt som en fælles markedsføringsplatform, der informerer om den enkelte virksomheds coronatilbud. Aftale om køb, levering og betaling laves direkte med den enkelte virksomhed via telefon eller hjemmeside